DIY: SPRING FLOWERS

20140331_175339 20140331_175359 20140331_175436

Efter at have set dette indlæg hos Frk. Hansen, måtte jeg simpelthen prøve det selv! Jeg synes idéen er SÅ fin og er perfekt til at skabe forårsstemning. Og så er det tilmed det nemmeste jeg nogensinde har kastet mig ud i! Det eneste du skal bruge er Silk Clay, en vase og en bunke grene fra haven/skoven.

Jeg har valgt at forme kuglerne rimelig små for at få et endnu mere fint og feminint udtryk frem. Jeg er super tilfreds med resultatet og har helt sikkert tænkt mig at lave flere “blomster”. Jeg har nemlig også købt en hvid! Her til påske tænker jeg, at det er ekstra fint at blande for eksempel gule, hvide og lyserøde “blomster”.

Hvad synes I om det? Og har I selv nogle forårsprojekter I skal i gang med?

DIY: HAMA RAINDEER

20140324_192515 20140324_210914

Hama perler – her // Stiftplade (10 stk) – her

Jeg er gået total i DIY og kreativitets mode! Jeg har lyst til at lave alt (næsten) selv og re-designe de ting jeg har i forvejen. Derfor har jeg købt en lille smule ind til nogle forskellige ting jeg skal lave.

Det første projekt i serien er disse rensdyr perleplader. Det er simpelthen så nemt og billigt at lave. Jeg synes det ser fint ud med rensdyr, men man kan selvfølgelig også lave andre former; hjerter, bogstaver og andre figurer. På det sidste billede ser I det færdige resultat. Jeg har ikke helt fundet ud af, hvor jeg skal have dem og om de skal hænge, ligge eller klistres fast. Når det er besluttet lover jeg at vise det frem!

Her er skabelonen:

foto 2

HAY SHOPPING

20140221_163535

I julegave fik jeg et gavekort til Bahne, der sælger interior tilbehør og tøj. Den butik har virkelig mange fede ting fra mærker som Hay, Nomess Copenhagen, Kähler, Tom Dixon og Ferm Living (hvis man altså kigger på interior). Jeg kunne seriøst købe mig fattig der i eksempelvis puder og lysestager! Gavekortet fik jeg indløst til ovenstående.

Hånden har jeg ønsket mig længe! Så det er dejligt, at den endelig pynter på mit værelse. Egentlig er det mærkeligt, at jeg ikke har købt den før nu, for den er på ingen måde dyr (149 kr. for denne størrelse). Lysestagen er jeg fuldstændig vild med! Den er i kobber, den er spøjs og skide smuk! Det ser super fedt ud med det hvide stearinlys til den skindende kobber.

TIP OF THE DAY

20140203_221016

Forleden var jeg i Netto (don’t ask me why, for jeg skulle egentlig ikke have noget). Alligevel gik jeg en tur forbi spotvarerne – mest fordi der er så meget crap, at det er latterligt – og kom så hjem med denne skønne pude! TIL SØLLE 69 KR.! You heard me! Det er blevet topmoderne med puder, plaider, viskestykker og sengetøj med print af rensdyr, pindsvin eller pingviner og jeg kan lide det! Det danske mærke by Nord har virkelig gjort sig i denne trend, da alle deres produkter er inspireret af den rå og smukke natur og de skabninger, der er at finde i Norden. Og det er virkelig pænt! På den anden side har jeg heller ikke lyst til at give 500-800 kr. for en flot pyntepude. Netop derfor hoppede jeg lidt af glæde, da jeg fandt denne i fucking Netto! Tip hermed givet videre – men I skal formegentlig være hurtige!

ETERNAL LIGHTS

20131205_191606 20131205_191537 20131205_191547 20131205_191554

Lysestage – Eternal

Den første af flere af mine fødselsdagsgaver! Denne smukke lysestage fik jeg af min søde kæreste og jeg er SÅ glad for den! Det er en firkantet glasstage med plads til 9 lys i. På grund af materialet, bliver lysene spejlet når de er tændt og lysene bliver derfor endeløse – deraf navnet Eternal. Jeg har ønsket mig den længe, men glemte faktisk at skrive den på min ønskeseddel, hvilket bare gør det mere perfekt, at min kæreste købte den til mig! Jeg er glad for den og den lyser så fint op på mit værelse på de mørke dage.