WITH A BRAID IN MY GARDEN

20140402_182009 20140402_182232 20140402_182302 20140402_182340Jakke – DRK SHDW by Rick Owens T-shirt – The Quiet Life Jeans – H&M Taske – Chanel Sko – Nike Ringe – Jane Kønig

Outfitbilleder fra i onsdags taget i hundekoldt vejr i min have. Her med min lækre Chanel i aktion. Jeg synes det ser super fedt ud tilsat et drenget og meget (!) afslappet outfit. Her kommer tasken virkelig i fokus og tilføre lige DET til hele outfittet. Ja, jeg er ganske tilfreds.

Desuden har jeg genfundet min kærlighed til fletninger. Jeg synes de er cool, feminine og en smule hip hop-agtige! Jeg vil helt sikkert til at dyrke looket med fletninger i alle afskygninger noget mere. Jeg har en plan om at give mig i kast med cornrows (lavet af mig, på mig!) – fuldstændig ala Marie fra Nemesis Babe.

CHANEL JUMBO

20140328_080447 20140328_080521Er hun ikke SMUK?! Jeg er i hvert fald fuldstændig forelsket! Og så er hun rent faktisk min.

Jeg besluttede mig for et stykke tid siden at sælge min City, da jeg var begyndt at bruge min First meget mere – til trods for at den er en del mindre. Selvom den var smuk og farven ligeså vil jeg hellere eje samme model med regular hardware i sort. Og det var da også planen, at det var den model min lyserøde City skulle skiftes ud med. Lige indtil jeg fik øje på Miss Perfect her! Da jeg fandt hende på Trendsales i super god stand og til en yderst favorabel pris måtte jeg simpelthen slå til! Enhver Chanel-taske er gudesmuk og i følge mig en investering. Disse tasker er tidløse og går aldrig af mode! Det er jo derfor de stadig kan bevare den enorme hype den dag i dag, til trods for at designet på den klassiske 2.55 er fra 1955. Og med en prisstigning på ca. 10% om året (!) kan jeg jo regne ud, hvad denne skønhed ligger til om 10 år!

Lige nu skal hun bare nydes og kigges på og flashes i STOR stil.

REPOST: CHANEL SNEAKERS

 20131110_143356 20131110_143333 20131110_143326

Indlægget om mine Chanel sneakers har været det mest populære i bloggens historie med knao 1.000 sidevisninger! Jeg tænkte derfor, at det ikke ville gøre noget at genudgive det. Og her er de så! Jeg er stadig lige så glad for dem nu, som da jeg købte dem. De absolut bedste penge jeg har spenderet på et stykke tøj! Når jeg ikke har dem på står de fint fremme på min hylde og virker derfor også som en pyntegenstand på mit værelse – to fluer med ét smæk! Haps! Måske jeg snart skulle tage et par billeder med dem i aktion – det tror jeg aldrig I har fået fornøjelsen af?

Jeg har efterhånden fået skrabbet lidt Chanel sammen i min garderobe. Samlingen består indtil videre af ovenstående sneakers, Chanel Espadrilles og seks farver af de populære Les Vernis neglelakker. Lige nu drømmer jeg om at tilføje en taske til samlingen. Allerhelst en 2.55 eller en Jumbo, men med en kommende tur til Kenya må det vente lidt endnu.

I kan se det oprindelige indlæg her.

CHRISTMAS OUTFIT

20131224_175111 20131224_175117 20131224_175130 20131224_175134 20131224_175156 20131224_175240 20131224_175319

Sko – Chanel Nederdel – Selected Femme Bodystocking – Underprotection Øreringe – Isabel Marant pour H&M Ringe – Jane Kønig

Her er hvad jeg havde på juleaften. Et fint, feminint og komfortabelt outfit. Jeg havde min nye bodystocking fra Underprotection med meget (!) dyb ryg på. Med den lange nederdel lignede det helt en lang selskabskjole.

Juleaftensdag brugte jeg i mit aller rareste joggintøj, hvor den stod på ren afslapning og hygge. Om formiddagen var jeg hjemme hos min far for at pynte juletræ og sige god jul. Senere kom min kæreste forbi en times tid til konfekt og film. Til sidst stod den på det sidste afsnit af julekalender samt det obligatoriske Disney’s Juleshow. Da gæsterne kom fik vi selvfølgelig julemad med alt hvad der hører til. Til trods for at vi måtte slås med en times strømafbrydelse (!) havde vi en rigtig hyggelig aften. Jeg fik en masse gode gaver som jeg nok skal vise jer den kommende tid herinde.

CHANEL ESPADRILLES

 20131110_143415 20131110_143438 20131110_143423

Nu er den gået helt i Chanel, for jeg har nemlig gjort mig et køb mere! Som nogle af jer gættede i dette indlæg, har jeg købt mig et par Chanel Espadrilles! Og hold nu kæft. De er noget af det smukkeste jeg længe har set. De er købt brugt af bloggeren Marie Jedig på hendes tictail til ingenting. Af sådan et par lækre sko at være i så god stand var det næsten et sandt røverkøb. Skoene er i det blødeste læder og er helt sorte, hvilket gør dem super stilede.

Skoene er slet ikke til at støve op nogle steder og det gør mig kun endnu lykkeligere over, at de er i min besiddelse. Hvis I har tålmodighed (og penge…) er jeg sikker på de kan findes på diverse udenlandske luksussecondhand hjemmesider. Men forbered jer på en lang søgen. Hvis I finder nogle vil jeg meget gerne se billeder af det – for hold nu op jeg kunne kigge på dem dagne lang!