1734240-37743441 1734262-37743482

John fucking Mayer! Oh yes – han er min inspiration for i dag. I onsdags var jeg nemlig til koncert med ham i Forum sammen med min bedste ven! Og hold nu op for en oplevelse! Flere andmeldere beskriver koncerten som god, men ikke fantastisk og der må jeg simpelthen give fingeren og sige: “Øh – det var jo for sindssygt!” Jeg er starstruck på højeste plan og synes han synger godt, spiller godt og laver de lækreste grimasser undervejs! Koncerten varede lidt over 2 timer og var fuld af nye numre, samt kendte ballader. Og så var skærmen bag bandet fuld af diverse billeder fra den amerikanske ørken og gav et pust af USA samt “ikke så meget pis, bare fed musik”! Jeg ser ham gerne igen næste gang han besøger Danmark. Og så var det bare for vildt at se ham rørt og beæret over det store fremmøde og de smukke singalongs, når vi andre var rørte og beærede over 2 timer i hans nærvær!

Jeg startede med at lytte til John Mayer, da jeg gik på efterskole og har haft en lille kærlighed til ham siden da. Jeg har lyttet samtlige albums fra ende til anden flere gange end, hvad godt er. Både min ven og jeg skrålede med på “Your body is a wonderland”, “Who says” og “Gravity”, når han fyrede den af på scenen. Åh gud, hvor er han dog et inspirerende menneske!!