ANOTHER YEAR HAS PAST

NEW YEARS RESOLUTIONS

nyt årJeg har egentlig altid syntes, at nytårsforsæt er noget pjat. Hvis der virkelig er noget man gerne vil lave om på i sine vaner eller andet kan man jo ligeså godt gøre det resten af året. Man behøver vel ikke et årsskifte til at skifte nogle ting ud? Anyway må jeg nu være lidt hyklerisk, for jeg har faktisk nogle ting jeg gerne vil lave om i det nye år. Nogle af forsætterne er klassiske og andre er ikke, men de er alligevel alle fem nogle jeg vil bestræbe mig efter at opnå.

Nr. 1 virker måske en anelse urealistisk og jeg er sikker på min kæreste fniser for sig selv over det jeg nu vil sige. Jeg vil i 2014 købe mindre tøj! Jeps – mindre nyt tøj og til gengæld flere penge om måneden til opsparing. Det betyder ikke at jeg SLET ikke vil købe nyt tøj i det nye år, bare mindre af det. I stedet vil jeg rydde op i min garderobe, så jeg har plads til de items jeg virkelig godt kan lide. Og så vil jeg få mere ud af min garderobe. For eksempel ved at re-designe nogle af de ting jeg allerede har og udnytte funktionerne af mit tøj ved for eksempel at nedtone festkjoler til hverdagsbrug osv. Det betyder forhåbentlig også, at der vil komme flere DIY’s på bloggen med tips og tricks til at lave din gamle slidte jeans til et high end lignende item!

Nr. 2 er jeg også sikker på min kæreste griner en lille smule over, for det er nemlig noget jeg har sagt til mig selv mange gange før. Jeg vil begynde at træne mere i 2014! På med træningstøjet og lad pulsen stige. Jeg har ingen intentioner om at tabe mig, blot om at komme i bedre form og få en mere veltrænet krop. Dette vil helt sikkert også komme min musical-passion til gode. Her skal jeg nemlig være i stand til både at synge godt OG danse på samme tid og det bliver kun lettere, når man er i god form.

Nr. 3 bliver formegentlig ikke så svær at opnå. Jeg vil drikke en masse vand – HVER dag! Minimum 1 liter om dagen. Det vil jeg gøre for at gøre min væskebalance i kroppen sundere og samtidig bidrage til en sund og frisk hud. Jeg tænker at jeg skal fylde en kande hver morgen på arbejdet og sørge for at drikke den inden jeg går hjem. På den måde minder jeg hele tiden mig selv om at drikke en masse vand.

Nr. 4 strider måske lidt i mod punkt nr. 1. 2014 skal nemlig være året, hvor jeg finder det perfekte par sorte jeans. Jeg er egentlig af den holdning, at livet er for kort til dårligt siddende jeans. Min tålmodighed i jagten og kapitalen har bare ikke været der før nu. Et par rigtig gode kvali-jeans bliver man nemlig nødt til at smide lidt ekstra kroner efter. Men det synes jeg nu heller ikke gør noget, hvis det betyder, at de holder længere og, hvis  man bliver gladere for dem.

Til sidst vil jeg fortsætte mit – hvis jeg selv skal sige det – gode arbejde her på bloggen. Jeg vil arbejde på at skaffe de rigtige kontakter og gøre bloggen større. Mit mål er at nå ud til flere og på den måde (forhåbentlig) inspirerer flere mennesker derude. Jeg håber også på at kunne få stablet nogle samarbejder på benene så jeg også kan lave diverse konkurrencer og giveaways herinde. Til det har jeg også brug for jeres hjælp. Hvis I finder bloggen interessant, vil jeg kun blive ovenud lykkelig for, at I delte den med jeres venner og veninder og fortalte om den. I kan også gøre mig og jer selv den tjeneste at følge med på både BloglovinFacebook og Instagram (lauratjaereborg). På den måde går I heller aldrig glip af et indlæg.

Har I selv nogle nytårsfortsæt eller lever I præcis som I ønsker det?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

ANOTHER YEAR HAS PAST